Igår var ikke nogen succes i forhold til at få bestilt pas hos Borgerservice på Åby bibliotek. og vi måtte køre hjem med uforrettet sag. Trygt hjemme igen konstaterede Dystermulen at han i al sin bitterhed over Borgerservices inkompetente forvaltning af den opgave de har fået stillet, havde glemt at blive sat af ved City Vest hvor cyklen stadig stod. Det pissede ned, men jeg tror ikke at den fine racer ville overleve en nat ubevogtet lige netop der, og så fik man bekræftet det gamle ordsprog: hvad man ikke har i hovedet må man have i benene.

Skinnet kan bedrage

I dag skulle et nyt bibliotek så vise sit værd. Efter møje og besvær at havde fået begge børn hentet ankom jeg lidt bekymret til Gellerup bibliotek og tænkte mine tanker da jeg heller ikke her kunne finde et skilt til Borgerservice, men en rimelig årvågen bibliotekar spurgte om eg skulle have hjælp. Umiddelbart virkede hun nøjagtigt lige så uspiffig som gårdsdagens katastrofebibliotekar. Men skinnet kan heldigvis bedrage.

“Jo tak – jeg vil gerne bestille nogle pas,” svarede jeg. Jeg kunne næsten høre sukket og efter et “øjeblik”, raslen med et nøglebundt låste hun et skab op og trak en mappe ud med vejledningen til oprettelse af pas.

Begge børn godkendt

Børnene blev set an, og så fik de lov til at smutte ned i legeområdet, hvor vi ikke hørte noget til dem, før få minutter før vi var færdige, hvor Bille lige ville fortælle at bleen var fuld – det var der så ingen på biblioteket der var i tvivl om og puslebord og ekstrableer var der ingen af.

Nå – det startede godt og vi startede med passet til Dagmar. Først måtte jeg jo fortælle at Åby havde forsøgt igår, men havde lukket sagen – det tog hun nu i stiv arm og begyndte at udfylde Stamkortet. Nogen ville mene at det var overflødigt med håndskrevne CPR numre og navne på et stykke papir, når nu staten har lige præcis de selvsamme informationer elektronisk allerede. Det eneste de ikke har er et billede, en underskrift og to fingeraftryk.

Dagmar forsvandt

Nu opstod problemerne, for Dagmar var ikke i systemet og kunne hverken findes frem i arkiverede sager eller i åbne sager. Hun var helt væk.

Nu kunne bibliotekaren jo havde bedt mig om at tage ind på Rådhuset til den rigtige Borgerservice – men jeg er dybt taknemmelig for at hun tog kampen op og sagde: “Det her kommer til at tage lidt tid, men vil bliver ved til den bitre ende.” That’s the spirit. Og efter at havde vist både emailkvittering og en udfyldt blanket fra Åby bibliotek slog hun til.

Erik viste sig at være en knag

Hun greb knoglen og ringede til Erik, mens hun kiggede op fra sin mappe og sagde. Han er dygtig – han ved alt om det her. Desværre kunne Erik ikke rigtigt hjælpe og han havde fri om lidt og han skulle nå en bus – så om jeg ikke bare kunne komme ind på Rådhuset? Her viste hun endnu engang sit værd: “Nej jeg tror vi skal se om vi ikke kan få det løst nu – Borgeren har allerede været været på Åby Bibliotek og står her for anden gang med begge børn….” og sådan fortsatte hun i en rum tid, indtil hun havde en fornuftig aftale i hus. Vi lod som ingenting og sendte papirerne direkte ind til Erik, som så ville sørge for at alt kom i orden. Faktisk så var det eneste jeg skulle gøre var at betale hjemmefra, hvis den betaling som jeg havde lavet over nettet ikke var trukket alligevel.

Tre nye pas blev bestilt

Jeg kunne ånde lettet op – der var håb for at jeg fik tre pas bestilt. De næste to gik ok, selvom jeg ikke var imponeret over evnen til at administrere. Der var meget frem og tilbage, og jeg ved ikke hvor mange gange hun tastede mit CPR nummer ind og jeg ved heller ikke hvorfor. Men efter tre forsøg lykkedes det hende at få tændt fingeraftrykslæseren så jeg kunne få de små pølser scannet. Hun var helt stolt og spurgte om jeg ville se. Der sad jeg så og beundrede nogle sorte fingeraftryk på hendes skærm. Ikke specielt imponeret, men jævnt tilfreds med at hun havde taget kampen op og vundet over bureaukratiets ideosynkrati.

Nu venter vi så i spænding på hvor mange pas der dukker op og om Erik bliver nødt til at ringe – og om vi kan få refunderet forskellen mellem en pensionistpas og et børnepas.

Som beskrevet i forrige akt lykkedes det med møje og besvær at få taget pasbilleder af hele den pukkelryggede familie så de kan få et pas. Men pasbilleder gør jeg jo ingen sommer – passet skulle også bestilles på Borgerservice

Forarbejdet var gjort

Heldigvis havde vi gjort vores forarbejde og bestilt fire pas på Århus Kommunes selvbetjeningsside – hvor vi dog oplevede at hvis man er født i 2007, så tror systemet at man er pensionist, men hvis man er født i 2009, så er man åbenbart barn. Ja det er svært at validere på CPRnumre når der kun er to cifre i årstallet. Og så blev den ene bonnet for 375 kr og den anden for 125 kr.

God tid

Vi trillede ind på parkeringspladsen foran biblioteket og tiden er fin. Klokken er 17.30 – så der er 30 minutter til de lukker. Vi går ind og kigger og der er ingen skilte til Borgerservice – kun til Borgerservice selvbetjening: En PC der er slukket og med et A4 ark klistret på skærmen: “Ude af drift” skrevet men en blå sprittush.

Efter at havde spurgt den travle bibliotekar blev vi anvist til en intermistisk kø på to personer. Den første persona var en midaldrende mand, der udstrålede en eklatant mangel på sociale kompetencer. Usoigneret og med en underlig grim strikhue. Ved skranken stod en kvindelig bibliotekar og så meget forvirret ud. Pludselig forsvandt hun – hun skulle ud for at lede efter Victors forældre der havde bestilt et pas og åbenbart var gået igen. Den anden bibliotekar havde store problemer med sit enfingersystem af få indtastet CPR nummmeret på den borger hun var ved at betjene.

Skulle man køre videre?

Det så ikke lovende ud – så måske man skulle skynde sig ud på Gjellerup Bibliotek i håbet om at der ikke var en kø på hel 2 andre mennesker til 2 medarbejdere, men vi lod dem tvivlen komme til gode – det var en fejl.

Den usoignerede mand blev kaldt hen – han skulle også bestille et pas og han blev utroligt fortørnet over at det billede som han selv havde taget af sig selv, udenfor, med hue på ikke duede – for han havde været inde på hjemmesiden og der stod ikke noget som helst om at man ikke måtte have hue på. Han hidsede sig op og råbte om skrankepaver, så selv Dystermulen synes han gik over stregen. Den kvindelige bibliotekar kunne ikke andet end at sige at hun ikke kunne lave et pas uden et gyldigt billede – så han måtte komme igen en anden dag.

Så blev det den næstes tur i rækken. En ganske almindelig mand skulle have et nyt kørekort fordi hans pung var blevet stjålet. Ikke umiddelbart noget problem for en fra Borgerservice – men jo – for skulle han så også have et pas. Nej – passet havde han taget med for at kunne legitimere sig selv – han skulle have et kørekort.

Endelig blev det vores tur – tiden var stadigvæk fin. Hvor lang tid kan det tage at åbne computeren, scanne fire pegefingre, se at det var vores børn, sætte billederne fast på en blanket og så sig pænt farvel og tak. Alt for længe.

En rystet bibliotekar

Det viste sig desværre at den stakkels overbebyrdede bibliotekar der laver HK arbejde enten ikke egnede sig til at betjene det job hun havde eller var blevet så rystet over at være blevet skældt ud af en fortørnet borger – for det lykkedes ikke for hende at lave fire pas på 17 minutter.

Vi havde lagt alle papirer, blanketter, sygesikringsbeviser, billeder, dåbsattester og udløbne pas op på disken, så det var blot at tage et pas af gangen. Hun startede med fruens pas og med lidt vanskelighed lykkedes det hende at printe den allerede udfyldte formular, fjumre med billedet, skrive gnidret på formular nr to. Men det tog kun 6 minutter og selve fingerscanningen gik uden problemer. Nu blev hun også kun afbrudt to gange af den anden bibliotekar, der stadig boksede med at få bestilt et kørekort.

Nu var det Dagmars tur til at få et pas – troede vi – for den stakkels bibliotekar måtte hjælpe den anden stakkels bibliotekar med at få lavet det kørekort færdigt. Da vi godt kunne fornemme hvor det gik hen – spurgte vi om vi ikke kunne få blanketterne så kunne vi udfylde dem mens hun hjalp sin kollega. Det fik bægeret til at flyde over – og hun gav os derfor to tomme blanketter som vi kunne udfylde – for dem vi havde udfyldt på nettet for vores børn, de var jo ikke underskrevet af to forældre.

Nej, men du kunne jo skrive dem ud så vi kunne underskrive dem – istedet udfyldte vi så to nye formular en til hvert barn. Men ligelidt hjalp det, for det lykkedes os at hyle hende ud af den igen, med spørgsmål om refusion af det vi havde betalt for meget online. Hun gik helt i baglås fordi hun skulle trække to tal fra hinanden så vi tilbød at gøre den del for hende – mod at hun bestilte pas. Desværre var det alligevel for meget forlangt for en offentligt ansat bibliotekar der er tvunget til at arbejde til kl 18.

Klokken blev nemlig 17.52 og ud af det blå spørger hun: “Er det vigtigt for jer?”

Ja, man står vel ikke tirsdag klokken 17.30 på Borgerservice hvis ikke det var vigtigt efter at havde betalt 1500 kr online for selve passene. Hvorfor spørger du.

“Vi lukker nu, så jeg kan desværre ikke nå at bestille jeres pas.” Hvad – der er 8 minutter til i lukker og du mener seriøst at du ikke formår at nå at lave to ordrer der maks burde tage 3 minutter pr stk. Det er jo ren sagsbehandling. Vi tager den lige i slow og så kan i selv tage tid på hvor lang tid det skal tage:

1. tage sygesikringsbevis og føre det hen til scanner
2. kontrollere at det indtastede er korrekt
3. printe
4. få to underskrifter
5. selv skrive lidt på blanket A
6. Sætte billede fast på blanket B
7. Skrive lidt på blanket B.

Så selvom vi argumenterede med at det første pas jo ikke havde taget mange minutter at lave og om hun så i det mindste ikke kunne lave det ene børnepas færdigt, så vi ikke alle fire skulle troppe op igen for at få lavet børnenes. Men nej her galdt ingen køre mor. Det kunne hun ikke, men hvis vi kunne komme i næste uge, så behøvede vi ikke at tage børnene med – for nu havde hun jo set dem – så bare det var hende der ekspederede så kunne deres pas godt bestilles.

Tak for lort – søster lagkage. Ellers tak – jeg tror vi prøver med et andet bibliotek  i morgen. Så ser vi om der er bedre held i tredjeakt.

Følg med i morgen hvor Dystermulen tager to børn med på et andet bibliotek og håber at det denne gang vil lykkedes at bestille tre pas, få penge retur og komme hjem igen inden bibliotekaren før en nervøst sammenbrud.